Mød os på FoodTech-messen i Herning 27.-29. oktober 2026
Få din GRATIS billet her

Pallemagasin eller robotarm - er du i tvivl?

Her er 5 spørgsmål til at finde svaret.

 

Robotarmen står måske allerede i din produktion. Den flytter, pakker eller palleterer materiale – og så kan den jo også håndtere alle de tomme paller. Så hvorfor investere yderligere i et pallemagasin?

 

Men bare fordi, robotten kan håndtere pallerne, betyder ikke nødvendigvis, at den er bedst egnet til dit projekt. Hvilke opgaver skal robotten løse? Hvor meget kapacitet skal bruges på pallehåndtering? Og kunne en dedikeret løsning til de tomme paller gøre det samlede anlæg både enklere og mere effektivt?

 

Her er fem overvejelser, der er værd at tage med, når du designer dit næste projekt.

 

 

1. Udnyt robotten til det, den er bedst til

En robotarm er fleksibel. Den kan løse en række forskellige opgaver og håndtere forskellige emner. Et pallemagasin er det modsatte. Det er udviklet til én specifik opgave: at stable og nedstable tomme paller. Og netop den forskel kan være en fordel at udnytte.

 

Hvis robotten både skal håndtere emnerne og de tomme paller, bruger den en del af sin tid på pallehåndtering, som et pallemagasin kan tage sig af. Med et dedikeret pallemagasin kan robotten altså koncentrere sig om opgaven, som den er bedst til. Det kan eksempelvis være at flytte, pakke eller palletere produkter.

 

Spørgsmålet er derfor ikke ”kan robotten håndtere pallerne?”, fordi det kan den godt, men i stedet ”er det dét, vi ønsker at bruge robotkapaciteten på, når vi ønsker at effektivisere?”

 

 

2. Lad ikke dine paller vælge din robot for dig

 

Forestil dig en fødevareproduktion, hvor en robot skal håndtere små og lette emner. Hvis samme robot også skal kunne løfte tomme paller, kan pallehåndteringen stille krav om en robot med en højere payload, end der egentlig er behov for. Netop dette kan have betydning for resten af løsningen.

 

Større robotter med højere payload vil ofte have længere cyklustider end mindre robotter, der er dimensioneret til lettere emner. Ved at tilføje et pallemagasin i sit projekt, kan det tage sig af de tomme paller, og robotten kan i stedet dimensioneres ud fra sin primære opgave. Desuden kan en større robot kræve mere plads og dermed ændre hele projektets layout.

 

Det handler altså ikke om at fjerne robotten, men om at få mest muligt ud af de maskiner, der indgår i dit projekt.

 

 

3. Giv robotten en palle på en kendt position – hver gang

Et stabilt automatiseret flow handler ikke kun om hastighed. Det handler også om forudsigelighed.

 

Hvis robotten skal hente paller direkte fra en pallestak, skal den kunne forholde sig til, hvor den næste palle befinder sig. Og det er essentielt, da højden ændrer sig, efterhånden som stakken tømmes.

 

Et pallemagasin som PALOMAT® Inline håndterer automatisk stabling og nedstabling af tomme paller som en integreret del af produktionslinjen. PALOMAT® Inline fodrer løbende robotten med en ny tom palle på præcist samme position – hver gang. Robotten skal dermed ikke bruge sin fleksibilitet på at søge efter næste palle i stakken. Det giver et mere ensartet og forudsigeligt palleflow, og det forkorter palleteringens cyklustid.

Automatiseringsløsning til palletering af skyrbægere

Hos Thise mejeri

4. Fleksibilitet til fremtidens pallebehov

 

Et pallemagasin i dit palleteringsprojekt lyder jo smart, men måske tænker du: ”hvad sker der, hvis pallestørrelsen ændrer sig?”

 

Det er en vigtig overvejelse, for produktioner står sjældent stille. Der kan komme nye produkter, nye pallestørrelser eller ændringer i produktionslinjen.

 

Derfor kan PALOMAT® Inline tilpasses 100% til din løsning og leveres med forskellige muligheder for nem justering. PALOMAT® Inline kan blandt andet leveres med justerbare sider , så samme magasin kan anvendes til paller med forskellige bredder. Justeringen kan endda motoriseres i løsninger, hvor der ofte skiftes mellem palletyper. PALOMAT® Inline kan installeres over alle conveyortyper, håndtere alle 4-vejs palletyper og den integreres nemt i det komplette anlæg.

 

En specialiseret løsning behøver derfor ikke betyde, at man låser sig fast til ét behov. Tværtimod kan fleksibiliteten tænkes ind allerede ved designet af anlægget, så det også passer til fremtidige behov.

 

 

5. Hvor meget behøver I egentlig selv at udvikle?

 

Der er endnu en forskel, som er værd at tage med i overvejelserne: de interne timer, som bruges på at lave en løsning fra bunden.

 

Når et automatiseringsprojekt skal planlægges, handler omkostningerne ikke kun om prisen på delkomponenterne. Der bruges også tid på blandt andet udvikling, konstruktion, produktion, programmering, test, dokumentation og idriftsættelse.

 

PALOMAT® Inline er udviklet specifikt til automatisk håndtering af tomme paller og leveres som en løsning, der er forberedt til integration i det samlede anlæg. Den leveres blandt andet med terminalboks til ekstern styring og teknisk dokumentation.

 

Dermed behøver integratoren ikke nødvendigvis at udvikle pallehåndteringen fra bunden. Det kan reducere de interne timer til udvikling, konstruktion, produktion, programmering, test, dokumentation og idriftsættelse – og frigøre ressourcer til resten af automationsprojektet.

Robotarm eller pallemagasin? Måske er svaret begge dele

 

Valget behøver altså ikke stå mellem en robotarm eller et pallemagasin. I mange løsninger er det mere relevant at spørge, hvordan de to teknologier supplerer hinanden.

 

Robotarmen giver fleksibilitet og kan løse komplekse opgaver. PALOMAT® Inline er specialiseret i automatisk stabling og nedstabling af tomme paller. Når rollerne fordeles rigtigt, kan robotten koncentrere sig om sin primære opgave, mens pallemagasinet sørger for et stabilt palleflow.

 

Så næste gang en robot skal integreres i en produktionslinje, kan det være værd at stille disse fem spørgsmål:

 

  • Hvad skal robotten primært bruges til?
  • Stiller pallehåndteringen krav til en større robot end den primære opgave?
  • Hvor meget af robottens kapacitet skal bruges på at håndtere tomme paller?
  • Er der behov for forskellige palletyper nu – eller kan det opstå senere?
  • Giver det mening at udvikle pallehåndteringen selv, eller bør vi bruge en løsning, der allerede er udviklet til opgaven?

 

For den bedste automationsløsning er ikke nødvendigvis den, hvor én teknologi kan klare det hele. Det er den, hvor hver teknologi bliver brugt til det, den er bedst til.

Kontakt os

 

Vi sidder klar til at svare på dine

spørgsmål samt tage en uforpligtende

snak om mulighederne for at optimere

pallehåndteringen i din virksomhed. 

 

Send en besked eller ring til os på
+45 9669 4711

Når du udfylder formularen, accepterer du, at vi må opbevare dine oplysninger i henhold til vores privatlivspolitik.